Jeg vil starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Marianne. Jeg er vokset op sammen med Trine. Vi boede overfor hinanden og vi har gået i folkeskoleklasse sammen.
Jeg bor i Hjørring, er uddannet lægesekretær, men efter en stress sygemelding i 2017 og en længere sygemelding i 2020 pga. ryg og ben (fibromyalgi lignende symptomer) er jeg i dag tilkendt flexjob og arbejder mellem 9 og 14 timer. P.t. er jeg piccoline ved et advokatfirma.
Jeg har altid dyrket aerobic, zumba, dance fitness osv. Men under min sidste sygemelding, gik jeg fuldstændig i stå.
Det vigtigste i dette skriv er, at jeg gerne vil fortælle, at det var Trines forløb "Forny dit liv" og online body sds træning der fik mig på højkant og igang igen. Både fordi det var en træning jeg kunne holde til, og fordi det var online, og "landet var lukket ned" pga. Corona på daværende tidspunkt.
Jeg havde også form for tillid til hvad jeg gik ind til, idet jeg kendte " giraffen".
Ud over ovenstående har jeg også lidt af noget lægerne kalder sygdomsangst. Jeg har mistet min mor til cancer, for 15 år siden, og der før var hun diagnosticeret med sygdommen i 20 år, så sygdom og angst for at miste, har været en stor del af mit 50-årige liv.
Pt. er jeg kommet der til, at jeg ikke tager noget smertestillende medicin, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft et angstanfald og jeg føler jeg bruger rigtig meget af det jeg har lært hos Trine, uden at kunne sige præcis hvad det gør 🤔
Jo det er den hollistiske tilgangsvinkel, samtidig med at jeg har lært at acceptere, at jeg kan det jeg kan og jeg har lært, at alle smerter og "larm" fra kroppen ikke er noget alvorligt eller farligt.
Ex. har jeg for en uges tid siden haft en meget akut og stærk smerte under højre kraveben, trækkende op i skulderen. Det var så slemt, og en ny smerte for mig, at jeg konsulterede læge. Men da jeg fik at vide, at det var muskulært, og at jeg skulle tage smertestillende, tog jeg piller to gange, tænkte ind i hvad det var den dag, der havde presset mig til den stærke smerte lige der, for det var ikke noget hårdt fysisk. Og så prøvede jeg at være med til body sds træning dagen efter, og allerede der, kunne jeg løfte og bevæge armen, og smerterne tog relativt hurtigt af.
Det at jeg fik bekræftet, at det ikke var noget farligt gjorde, at jeg ikke spændte yderligere op og forstærkede smerten. Og så blev jeg inderst inde klar over, hvad det kunne være den weekend/dag, jeg havde presset mig selv for hårdt med psykisk, og så lod jeg det være, fik sagt nogle ting højt/fik sagt fra og ikke mindst accepteret, at lige der kunne jeg ikke tage mig af mere.
Og så er det vejrtækningsøvelserne, jeg bruger meget.
Men det vigtigste for mig i dette fælleskab er at blive holdt fast i det gode , som jeg ved, gør mig godt. Og som Trine også sagde, at få mere og mere af det tillærte inplementeret.
Hilsen
Marianne